Det er først fra omkring midten af 1600-tallet at kartoflen begynder at vinde indpas i den Europæiske husholdning. Man bliver klar over kartoflens store næringsværdi og evne til at gro under svære forhold, hvor andre afgrøder giver fortabt. Disse forhold sikrer kartoflen en stærkt voksende popularitet.
Kartoflen har endda lagt navn til en krig mellem Frederik den Store og Maria Theresia i årene 1778-79. Krigen kaldes “Kartoffelkrigen”, da soldaterne ikke bestilte andet end at stjæle modpartens kartofler, da det var det eneste spiselige.
Fra slutningen af 1700-tallet begynder kartoflen at få stor betydning for fattigfolk og indgå som en naturlig del af hverdagskosten. Den er nem og billig og gror i alle jordtyper. Kartoflen medfører at fødselsraten stiger over hele Europa.
I Irland kommer kartoflen til at spille rollen som både helt og skurk. Indførslen af kartoflen gav irerne et nyt våben i kampen mod besætterne fra England. Det irske befolkningstal steg fra 5. mio. i 1800 til over 8 mio i 1845. Irerne var blevet helt afhængige af kartoflen, så da svampesygdommen kartoffelskimmel satte ind i 1846 fik det katastrofale følger.
Hungersnøden, svampesygdommen udløste, medførte at mere end 1. mio irere døde af sult og yderligere 2 mio. udvandrede til USA. The Great Hunger og The Irish Potato Famine, som katastrofen kaldes, fik stor betydning for såvel Irlands som USA’s efterfølgende historie.
Sygdommen ramte også Danmarks fattige hårdt, men da kartoflen kun havde rolle som supplement i Danmark, medførte kartoffelpesten trods alt ikke en national katastrofe.