Udbredelsen af kartoflen i Danmark var som i resten af Europa træg. Nogle mener, at danske lejesoldater tog kartoflen med sig hjem til Danmark fra England eller Irland omkring 1708-09. Men det var sandsynligvis landflygtige franskmænd ( huguenotter ), der bragte kartoflen til Danmark i årene 1719-20. De slog sig ned i Fredericia, hvor kartoflen sammen med tobak blev dyrket.
Kartoffeltyskerne
Men kartoflen vandt ikke videre udbredelse. Først senere – i midten af 1700-tallet – da en del tyskere indvandrede til Danmark for at prøve lykken fik kartoflen sin egentlige start som afgrøde i Danmark. Tyskerne slog sig ned i området omkring Viborg, hvor de hovedsageligt dyrkede kartofler. Tyskerne blev ikke set på med venlige øjne fra lokalbefolkningen og udtrykket “kartoffeltysker” har sin oprindelse her som et nedsættende udtryk.
Man sagde om tyskerne, at de spiste kartofler 21 gange om ugen ( morgen, middag og aften ) og at de var så fattige, at de kogte deres kartofler i vand(!)
Kartoflen blev af danske bønder kaldt “Den tyske klump” og svineføde. Man vidste ikke hvilken del af kartoffelplanten man skulle spise. Og de rå knolde vakte ikke megen begejstring. I finere familier hed det sig, at man blev dum af at spise kartofler og at kartofler endda var sundhedsskadelige. De skulle således kunne give børn opsvulmede kirtler med store væskende sår. Også de flere tilfælde af gigt blev tilskrevet kartoflen.
Markfreden
En anden hindring for udbredelsen af kartoflen var den manglende markfred. Når kornhøsten var afsluttet, lod man svin og husdyr gå løs på markerne, hvor de rodede kartoffel-knoldene op og åd de grønne dele. Kartoflerne måtte derfor ofte tages op i utide og blev derfor ikke dyrket i rigt omfang.
I 1816 bliver det samtidig forbudt at lave brændevin af korn og det sætter fart på bøndernes lyst til at dyrke kartofler.
Men det er først med bestemmelsen om markfred 9. juli 1817 blev det muligt for alvor at dyrke kartofler i større omfang.
Verdenskrigen 1914-18
Det er dog først under 1. verdenskrig, at det for alvor bliver klart for alle, hvor stor betydning kartoflen kan få og får som basisfødevare i Danmark.
Det er blandt andet lægen Mikkel Hindhede, som bidrager aktivt til at udbrede kendskabet til kartoflens næringsmæssige og sundhedsmæssige egenskaber. Og Mikkel Hindhede er ikke en hvem-som-helst. I 1907 udvikler han den første udgave af madpyramiden og viser gennem forsøg blandt andet, at vi kan klare os med langt mindre protein, end tidligere antaget. Ligeledes viser han at ikke alene er rå valsede havregryn fordøjelige – de er sunde!
Med kartoflens udbredelse forsvandt blandt andet sygdommen skørbug. Kartofler er nemlig en god kilde til vitamin C.
Den svære kunst at spise kartofler
Kærligheden til kartoflen var bestemt ikke givet på forhånd. Det er svært at lære at spise kartofler. Vi ved alle, at børn ofte skal nødes over flere omgange, før de tager den til sig – og sådan har det altid været. Her er opskriften på, hvordan Pastor Glahn fra Falster mener, at man bedst lærer folk at spise kartofler:
Da der endnu er husholdninger, hvor der klages over, at folkene ikke vil spise kartofler, så tillades det mig i denne henseende at fremføre et råd, der er meget ligefremt og har haft god virkning i vor husholdning. Man tillaver til sit eget bord så meget, at lidt bliver tilovers. Dette bærer man ud til pigerne som en mundsmag, og det helst når karlene sidder til bords. De skal da alle smage dem, og således bliver man ved, indtil pigerne selv begærer dem. Er der så en enkelt, som ikke vil spise, gør de andre nar af tossen